Jeg var henne i handicapafdelingen i dag til mit første møde der efter diagnosen, og det lykkedes mig at fare vild to gange: På vej ud og på vej hjem.
jeg havde ellers på forhånd Googlet Torasvej 29 på den bærbare og så Torasvej 29 igen på min Ipone så jeg kunne lokalisere mig selv og mit mål. Tja, det fuckede op alligevel, når kortet var tæt på kunne jeg ikke få overblik, når jeg zoomede ud, kunne jeg ikke få overblik og se gadenavne, og så begyndte den at skrive på Kinesisk....
Og jeg kartede afsted som en hovedløs Høne, og dukkede op helt kobberrød i bærret og med joggerbukserne næsten nede om røven. -Nå, men man er vel Autist.....Jeg fik så lavet en ny VUM, og vi talte om mål for hjemmet....suuuk!
Jeg mener der var noget med 6 ugers ventetid på ny/anden hjemmevejleder.
Hvad skal jeg mene om planer for fremtiden? Kommer jeg til at hitte ud af at have et hjem? På et tidspunkt var jeg jo håbefuld og igang og super motiveret, nu ved jeg ingenting, da alt det jeg gjorde for at få et nogenlunde ok hjem, endte i stress.
Nå, men jeg kunne heller ikke finde op og ned på verden/Nørrebro NV på hjemvejen, men til sidst lykkedes det, jeg fandt Nørrebrogade, og købte noget spiseligt, for at dulme forvirringen.
Fik ikke spurgt til tilskud hovedtelefoner der kan lukke lyd ude, men det må blive ved anden lejlighed så.
Jeg ved ikke om det er på tide at blive udredt lidt grundigere, jeg hyggede lidt med en Aspie test i går Aspie Quiz, og jeg spekulere nu på om noget kunne blive nemmere hvad at få pin pointet mere precist hvordan mit hoved funker både på plus og minus siden. Jeg er nu nået frem til at min ADHD (nok en ADD) er den der virkeligt driller mig i hverdagen og bla. er den der gør hjemmet til en uoverstigelig opgave jeg ikke kan hold fast i, eller retter: Jeg kan ikke holde koncentrationen om de små opgaver....og det stresser mig meget mere end det burde.
....I morgen skal jeg til NADA øreakupunktur, og måske se til nogen Hunde jeg kender, jeg har nogen lækre kallunstænger til dem.
Tanker omkring at blive diagnosticeret med Autisme og ADHD som meget voksen. Bloggen tager emner op som samfund, psykiatri, stigma og afstigmatisering, magt i eget liv og ja politik. Og hvad man kan gøre af godt for sig selv, men også på hvilke måder samfundet kan medvirke både postitiv og desværre også negativt på den personlige proces.
Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

- Cathrin Augusti Ludvigsen
- Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme og ADHD i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med Autisme og/eller ADHD, uden der er så meget hjælp at hente hvis men er en af dem der er ved at falde ud over kanten. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog.