Men Autisme ligger anderledes nedlagt i den måde ens hjerne fungere på, "vi skal helt ind i sindet", og der er ingen helbredelse. Den kan have mange variationer, men den personlige variation har man jo med sig. Man kan få det bedre, personligt/socialt/praktisk. Man kan også få det dårligere, tilbagefald også til noget man ikke har prøvet før, og så er det vel ikke et tilbagefald....men det går i den forkerte retning.
Jeg har jo levet med den hjerne funktion hele mit liv og den har langt henad vejen styret de muligheder jeg havde i livet, og jeg har set verden gennem det filter, på godt og ondt.
Hvordan adskiller man så min personlige Autisme fra mig? Autismen er en del af mig, jeg kan ikke vælge den fra, den former min virkelighed.
Jeg kan ikke bortoperere Autismen fra mig hvad der er mig, mit jeg mit sind, forestille sig mig uden, for så havde jeg været et helt andet menneske, jeg vill ikke mindst havde kunne magte helt andre ting end jeg kan -jeg kan ting andre med Aspergers ikke kan....og nogen med Aspergers kan ting jeg så ikke kan.
Men jeg har nok Autisme i mit system til at jeg har en del irriterende begrænsninger. Jeg er "højt fungerende"....og med begrænsninger, der gør at jeg aldrig vil kunne det jeg gerne ville. Og det er ærgerligt jeg ikke kan slukke for det "gerne ville", det pisser mig sådan af, det jeg ikke kan. Og at se sine egne begrænsninger alt for klart, er som en operation uden bedøvelse.
Ja, jeg er lidt muggen for tiden, som det kan ses:)
Jeg lever med min personlige udgave af noget man kalder Aspergers, Autisme spektrum forstyrrelse, jeg har fået min udgave fra det spektrum, og det har formet min personlighed og mit liv. Er der en anden "mig" der kæmper mod min Autist side? Eller er det mig der kæmper med samfundets normer? Der hele tiden siger jeg ikke er god nok. Samfunds normer der sætter en diagnose på mig. Der adskiller mig fra normalen, den evigt flygtige normal, som de fleste dog mener at vide hvad er for en størrelse.
Historien byder på forskellige udfordringer for de anderledes, men jeg tvivler på at jeg vil opleve Autisternes befrielse. Og hvordan ville det Autist venlige samfund se ud?
Jeg har Autisme, jeg har Aspergers, og jeg sparker stadig røv, eller prøver på det!
