torsdag den 29. oktober 2015

At være eller ikke være en Aspergers

Folk siger ofte: Asbergers er ikke noget du er. Det skal forstås om at man jo heller ikke er et brækket ben, eller et dårligt hjerte fx.

Men Autisme ligger anderledes nedlagt i den måde ens hjerne fungere på, "vi skal helt ind i sindet", og der er ingen helbredelse. Den kan have mange variationer, men den personlige variation har man jo med sig. Man kan få det bedre, personligt/socialt/praktisk. Man kan også få det dårligere, tilbagefald også til noget man ikke har prøvet før, og så er det vel ikke et tilbagefald....men det går i den forkerte retning.

Jeg har jo levet med den hjerne funktion hele mit liv og den har langt henad vejen styret de muligheder jeg havde i livet, og jeg har set verden gennem det filter, på godt og ondt.
Hvordan adskiller man så min personlige Autisme fra mig? Autismen er en del af mig, jeg kan ikke vælge den fra, den former min virkelighed.
Jeg kan ikke bortoperere Autismen fra mig hvad der er mig, mit jeg mit sind, forestille sig mig uden, for så havde jeg været et helt andet menneske, jeg vill ikke mindst havde kunne magte helt andre ting end jeg kan -jeg kan ting andre med Aspergers ikke kan....og nogen med Aspergers kan ting jeg så ikke kan.
Men jeg har nok Autisme i mit system til at jeg har en del irriterende begrænsninger. Jeg er "højt fungerende"....og med begrænsninger, der gør at jeg aldrig vil kunne det jeg gerne ville. Og det er ærgerligt jeg ikke kan slukke for det "gerne ville", det pisser mig sådan af, det jeg ikke kan. Og at se sine egne begrænsninger alt for klart, er som en operation uden bedøvelse.

Ja, jeg er lidt muggen for tiden, som det kan ses:)

Jeg lever med min personlige udgave af noget man kalder Aspergers, Autisme spektrum forstyrrelse, jeg har fået min udgave fra det spektrum, og det har formet min personlighed og mit liv. Er der en anden "mig" der kæmper mod min Autist side? Eller er det mig der kæmper med samfundets normer? Der hele tiden siger jeg ikke er god nok. Samfunds normer der sætter en diagnose på mig. Der adskiller mig fra normalen, den evigt flygtige normal, som de fleste dog mener at vide hvad er for en størrelse.

Historien byder på forskellige udfordringer for de anderledes, men jeg tvivler på at jeg vil opleve Autisternes befrielse. Og hvordan ville det Autist venlige samfund se ud?

Jeg har Autisme, jeg har Aspergers, og jeg sparker stadig røv, eller prøver på det!

Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv