Forældre kan igen og igen sige til deres barn: "Du er værdifuld uanset hvad", for man skal ikke nå at blive ret gammel for at kunne se hvordan værdi beregnes og hvad samfundet anser som værdifuldt og dermed væsentligt.
Selv bliver jeg da rost rimeligt ofte, hvilket jeg kun har en skuldertrækning overfor, "Hmp, jo ja, måske jeg er" Ikke udfra den Danske manglende evne til komplimenter, men fordi jeg ved at uanset hvor smuk/lækker/klog/sjov/spændende/kreativ/vidende/erfaringsrig nogen måtte mene jeg er, så er det ikke det der tæller når det kommer til stykket, det jeg kan er ikke mere værd en palietter tabt på gaden, lidt fest og farver, lidt der afveksler, men uden reel værdi.
Jeg har aldrig kunne levere det der efterspørges, "Det samfundet har brug for". Og jeg har resigneret, de dage er talte hvor jeg forsøger at prøve på at imponere nogen, eller det håber jeg, for jeg ved jo hvordan det ender.
Og ja, jeg skal tage mig sammen og sigt tak for komplimentet, for det er overskud når folk siger noget pænt, det er en rigtig god evne og det er vigtigt. Og det er ugenerøst at jeg ikke bare smiler og siger tak.
Lige nu sidder jeg og skriver CV og jeg er ved at skyde mig selv i foden, for jeg har gjort det jeg ved jeg ikke må, jeg gør det dårligt, selvom jeg vel burde vide hvordan jeg skulle gøre det.
Huller jeg ikke orker at fylde ud, selvom jeg sikkert har lavet et eller andet, som jeg bare ikke selv tillæger større værdi, eller der ikke virkede til at værdi -årtier af "kunstnerisk stræben" der nu bare synes så lige meget, at sætte ord og årstal på.
Og jeg kan ikke huske hvornår jeg gik ud af 10 klasse, og i øvrigt er hvad der måtte være af eksamenspapirer væk, helt væk jeg har forsøgt at opspore dem. Men det er også ligemeget det var ikke gode karakterer., så måske held i uheld.
Og jeg ved at et eller andet sted, i det skab der nemt vælter hvis jeg forsøger at hive de kasser ud med personlige papirer, vil der stå noget om hvad jeg lavede mellem 10 klasse og jeg var 31....men betyder det noget i forhold til nu?
Jeg kan holde et oplæg, og jeg kan synge en sang og danse samtidigt når det går godt. Og så er der de der erfaringer jeg har samlet mig. Og når det hele bliver lagt sammen så er det måske meget godt. Og måske jeg kan bidrage med noget brugbart, og måske folk kan leve med at jeg er noget "speciel".
.......Ellers må jeg fortsætte at drysse palietter ud her og der.
