Jeg kan klart mærke at stressen fra i sommers er tilbage, jeg er vred og irriteret, og tænker i ring.....Lidt mindfulness, eller en lille pille? Tja, jeg er ikke der hvor jeg kan finde en god krog at hænge situationen op på, og tage det derfra.
Jeg bliver mere og mere klar over at mit største hverdagsproblem er min ADD/ADHD (jeg formoder det er en ADD version). Den tager livet af mig, og efterlader mig i kaos gang på gang.
Der er en liste af ugjorte gerninger, opgaver jeg bare slipper, telefonsamtaler jeg ikke har taget, ting jeg ikke få undersøgt. Og samtidigt arbejder min hjerne intellektuelt tip top. Problemet er at tanke og handling er blevet splittet fra hinanden.
Som jeg ser det bliver det hele værre og værre, det er det slidte stressede system der for alvor har sat ind, derfor er der ingen nemme løsninger og det mindste provokere mit system.
Jeg ser at Aspergeren er det mindste af mit problem, også fordi jeg langt hen af vejen har trænet nogen af de problemer man kan have med en Aspergers, men samtidig sabotere ADDen de godt ing vad en Aspergers, hvad dælen skal jeg gøre med den situation???
Siden jeg blev diagnosticeret med Aspergers i sensommeren 2015 er jeg blevet meget klogere på mange sammenhænge, men det føles ret barsk nu, det er som om jeg nærmer mig kernen, men ingen løsninger kan se.
ADHD er den lille Nisse der laver rod i det hele, fuld af unoder er den, impulser, den vi gerne have lidt gang i gaden, men kan ikke afslutte noget, den er modig udover det fornuftige, og det er den der korslutter meget fra det gode omkring en Aspergers.
Hvad er ro? Hvor slukker man? Hvordan holder man en plan, specielt når det er noget trivielt? Den lille Nisse er ikke til det trivielle nemlig. Og den hader skemaer.
Det er som om jeg har to poler og mangler midten, forbindelsen. Og ja det gør jeg vel med en ADD.
Som barn og ung var jeg mere koncenteret om opgaver end nu og kunne sætte skyklapper på og lave utrolige ting.
Men som det er i dag ser jeg kan ikke se en fornuftig fremtid for mig, jeg har nået en højere erkendelse omkring Autismen og hvordan den har påvirket mit liv, men jeg føler ikke jeg ser realistiske løsninger omkring ADDen, og mit system er så uroligt at jeg ikke ved hvordan det skal tøjles, og hvordan jeg skal holde mig optimistisk og depressionsfri....og kræfterne er brugt op kan jeg desværre mærke, der forestår et stort arbejde, men hver gange jeg gør lidt går det skævt, jeg bliver overbelastet og mister selvtilliden.....Og jeg har været igennem diverse piller til ADHD.
Jeg er ikke et svagt menneske, jeg er ikke et menneske uden rygrad, men jeg har kæmpet i mange år og det sætter spor, det tære på systemet og man kan miste evner man faktisk havde tidligere.
Hvad gør jeg så nu? Hvordan få jeg formuleret helt klart at det her ikke går og jeg føler mig fanget, i at reelt og realistisk ikke kunne magte ret mange opgaver?
Jeg er træt af at være et ynkeligt brokkehoved.....
