Vi lever i en tid med overforbrug som en livstil, på trods af krise, der dog rammer forskelligt. Men forbrug er blevet en del af det at leve livet, en måde at manifestere sig i livet og gøre det godt for sig selv. At forbruge er at leve, og mere forbrug er mere liv.
Det er fritid, afslapning. Finde det rigtige til den rigtige pris. Eller lidt ekstra luksus.
Handel på nettet gør at man køber lidt ekstra for at opveje fragten, eller der så er fri fragt. Det skaber overforbrug og det at man vænner sig til at købe mange ting af gangen, A haul som det hedder. Og man kan se andre på TikTok, instagram eller Youtube pakke ud, ting efter ting, og det samme i flere farver.
Det er en ny udvikling, der kan gøre flere til shopaholics meget tidligt og med større hastighed. Det ligger vel meget tæt på spilafhængighed, og da nogen lægger gamification ind i det at købe varer, bliver det endnu mere forstærket. Også at købe mystery pakker hvor man ikke ved hvad man får, på samme måde som fortidens tykkegummi samlekort og senere spilkort. Det er også en måde at fange kvinder ind. Der kan også være en ide om at det bliver mere værd, og noget er sjældent, at det har en blivende eller højere værdi med tiden.
Shien og tikTok har sat det igang, men nu har det spredt sig til mange flere platforme og typer af indkøb. Men det var TV shop i gamle dage og i USA kunne det gå helt galt for folk. Måske er det folk fortager sig at indkøb om aftenen/natten, dem der er mindst fornuftige.
Nettet har udbredt spilafhængighed og købemani, det er gået hånd i hånd. De sociale medier skulle give et maximum afkast, og det foregår via at blive helt sammenvævet med forbrug og tjenester. Der har gjort platformene ringere for brugerne, der er sjældent udvikling af brugerfladen og forbedringer for den almindelige bruger, men til gengæld bliver den monetære side styrket med nye måde at fodre folk med reklamer på nye måder. Det er også det børn og unge møder, og de har ikke kendt til andet.
Forbrug er en oplevelse, så reelt er tingen det samme som at være gået til en koncert eller ud at spise, oplevelsen har være der, og den er en konsumeret oplevet. Men med tingen er den der endnu fysisk, den kan lægges væk, den sælges på Vinted. Det er bare ikke særligt bæredygtigt på nogen måde.
Vi kan præke kvalitet, og at det, og det vil holde i længden er det rigtige at gøre. Men det er jo ikke det det handler om, det er ikke fornuften der råder her, i det mindste ikke for alle. Det er rekreativ shopping. Det er et livstegn.
I et jæger/samler samfund ville det være meget gavnligt med den indstilling, ud og finde ting i naturen, finde de gode steder, huske hvor de er. Ville shopaholics og hoardere været super nyttige i fortiden? Myre flittige indsamlere og ressource findere? Og dopamin i kroppen, samtidig med en ægte belønning, noget brugbart og andres anerkendelse?
Vores hjerner er ikke anderledes end dengang vi gik på stepperne. Men noget i vores steppehjerner fungere ikke i den moderne verden. Vi overspiser, fordi vi kan, og vores hjerner er skabt til det, men verden er en anden. Vores arbejdsliv er meget anderledes for de fleste end tidligere, og det er andre personligheds typer der foretrækkes.
Forventningerne til hvad det gode liv er, også blevet meget højere end for 40 år siden, og det er svære at acceptere at man ikke har den livstil, man synes man burde have. Og hvad er den? Hvor ser vi den?
Men for rigtige Shopaholics og hoardere er det et fastere loop, indre psykologiske kræfter, der respondere lige på netop det, fremfor en anden afhængighed, eller sammen med en anden afhængighed.
Det er manglende impuls styring, det er dopamin. Jeg vil så sige jeg havde en god impulsstyring som barn, jeg har tabt. Og normalt vil det lidt være det samme hele livet. Og jeg synes min impulsstyring forsvandt ret sent vel nærmest i 40erne. Det er lidt specielt fordi så skulle min personlighed ligge ret fast og mine vaner. Og jeg må tro det er trauma og stress relateret at det gik så galt. At noget jeg kunne kontrollerer eller reelt ikke behøvede at kontrolleret dukkede op i mit liv. Og så har været et problem siden.
Der har været lavet forsøg med impulstyring hos børn og senere udvikling. Men normalt er det allerede etableret i barndommen, ikke noget det pludseligt viser sig midt i livet. Hjerneskader kan ændre på impulsstyring, medicin, hjernesygdomme osv. Manglende impulsstyring er ikke optimalt, da det let fører til misbrug og uheldige livsvalg.
Tilbage til Hoarding og overkøb: Selve handlingen ender i glemmebogen, hvor blev de penge af? Hvad skete der enligt? Det kan stå meget uklart selv med et bankudtog, hvad skete der? Hvordan blev indkøb til 50 kr til 250 kr? Der er ogå perioder hvor jeg ikke aner hvad der sker. Reelt er vi nok et andet sted mens det sker, men konsekvenserne er der. Det er skidt og skamfuldt. Det er en ting når det går ud over en selv, noget andet når børn, partner, familie bliver rodet ind i det. Og nogen historier om for lidt penge, kan blive som misbrugerens løgne. Der var faktisk penge nok, men de strøg bare afsted med en masse dårlige valg, valg man nok ikke var opmærksom på.
Både overindkøb og Hoarding kan kører i en stress/løsning mode. Der tages lån, eller lejes opbavarings plads til ting, det løser det for en tid, men problemet bliver bare større. Panik løsningerne løser det ikke. Og forbruget eller mængden af ting forsøges skjult for andre, så de først opdager det alt for sent. Og der er tilvænningen og situationen meget alvorlig.
Man kan sige det er dumt af folk, men jo dumt, men gjort af mennesker med forskellig intelligens, som mange andre typer misbrug. Og alt efter intelligens, status, økonomi kan man leve med det i en anden grad. Er man længere nede i systemet er man bare den uforsvarlige, dumme der burde have vidst bedre.
Man kan bruge skræmmeeksemplerne på tv, og ryste på hovedet. Men måske vi som samfund skulle fokusere på vejen til hoarding/overkøb. Og hvad man kan gøre inden, det går helt galt. Bare en større generel bevidsthed om ikke andet.
Tænk hvis det kunne vendes i en anden mere nyttig retning for en selv og andre? For meget af det her ligger i generne og overlevelses strategier, det er en del af hvad vi er som menneske og nogen mere end andre, vi kan ikke fjerne det med en antiforbrugs/hoarding pille.
Der er steder for spilafhængighed, det er anerkendt som noget farligt. Der er råd og vejledening hjælp, hvis man vil. Men med overkøb?
Jeg ved ikke om købemani ses som en kvinde ting, "sådan er mange kvinder", så det ikke ses for hvad det reelt er. Er der ikke mænd med købemani? jo det er der da. Men hvad ved vi om hvor udbredt det er i befolkningen? Det er tal for det med spilafhængighed. Men købemani er jo spredt over alt muligt, og alle mulige andres indkøb, det er ikke aktiviteten på et spil site eller app.
Let tilgængelighed og den menneskelig natur er grunden, det har aldrig været lettere, men det gør også vi reflektere mindre over det.
Hvad er det vi hellere ville? Hvilket liv, hvad ville vi bruge vores resurcer og penge på? Det andet er en her og nu løsning på det, der føre os længere væk fra det vi egentligt gerne ville.
