FOMO: Fear of missing out. Der er meget jeg gerne ville, som jeg før i tiden kunne. Og når jeg bliver overmandet af træthed, bliver jeg bange for at det bare er sådan det er, et liv uden meget liv. Ikke at balancen nogensinde rigtigt har været der, men alligevel.
Kan man slukke for at ville noget med sit liv? Hvor lidt kan give mening?
Identitet, fælleskaber når man er for ustabil til at holde fast. Det er ikke en personlig prioritering, og man kan ikke slippe ud af alle ubelejlige aftaler, selvom guderne skal vide jeg ville gerne. Lidt overbelastning her og der, og det hele skrider.
Det levede liv daglige liv burde bygge på et nærheds princip, som det har gjort for de fleste mennesker gennem tiden. Men i dag skal man rakke et eller sted hen, en proces der for nogen tager for meget energi, af den energi der ikke er for meget af i forvejen.
Skulle jeg have taget bussen frem og tilbage fra indre Nørrebro til ydre Nørrebro fremfor at gå? Eller lå det ikke der? Træthed akumuleret for flere dage siden?
Men værre endnu, hvad med hjemmet? Lavere energi, der også tager fra de små daglige gerninger, der også bliver vanskeligere. Hvad er det der sker når det går fra at kunne lidt, til ikke at kunne?
Og hvor dage bliver til uger og måneder og det hober sig op?
Det ideelle er at jeg selv er primus motor på at få tingene gjort, at bare blive løftet ud af det virker ikke. Men/og begge dele gør mig udmattet. Det er kompliceret at regne ud hvordan jeg skal orme mig ud af den situation.
Det er også svært at sætte en tidslinie på. Og jeg må freestyle mellem områder i lejligheden, fordi forskelligt "brænder på" og fordi det er ved at være jul. Samtidigt er der også kælderen. Og det her skal jongleres, det nytter ikke noget at være firkantet.
Jeg skal også have noget loftlys op i lejligheden, men det er stødt på nogen estetiske problemer, nu ville mange sige når lejligheden er som den er, hvorfor skal belysningen så lige pludselig være perfekt?
I mit tilfælde er det fordi nogen ting er estetisk udvalgt, eller valgt efter hvad jeg synes er praktisk. Jeg kunne sig at al lys ville være en forbedring, men åbenbart ikke. Jeg har besluttet mig for at nogen flade lyspaneler ville være det bedste, men også mere besværligt at finde end nogen hængelamper. Jeg synes betonloftet og at det er relativt lavt gør at det ikke er løsningen. Meget typisk for mig med det lille benspænd. Det at det skal være rigtigt i første hug, efter det slet ikke har været rigtigt i årevis. Såååå typisk!
Nu kigger jeg lampe typer og priser, eller hvor jeg kunne score det brugt.
