Det virker meningsløst at arbejde hårdt mod et mål med min Hoarder hjem, og alt ender med at blive tabt fordi det ikke bliver understøttet efterfølgende. At sagsbehandling og overgange og ferier, gør at måneder går.
Jeg har jo ikke et valg, jeg kan ikke bare gå og smække med døren. Det er reelt en dødsdom hvis jeg opgiver at få støtte. Spørgsmålet er bare om nogen af de andre indvolverede forstår det?
At det er en kamp for overlevelse og en kamp med meningsløsheden. For hvad er meningen når dagene bare ikke fungerer, og alt føles pinefuldt og fastlåst. Og når et lille håb ender i at være tilbage få måneder senere, i det der udløste hjælpen? Indsatsen blev tabt, faktisk blev min tilstand forværret. Min økonomi dårligere, mit hjem i kaos på rekord tid. Badeværelse, køkken, gangarealer.
Nu kan jeg ikke komme rundt i hjemmet, her er farligere at komme rundt. Så slemt har det ikke været før.
Hoarding har ingen AAA som alkoholisme, stofmisbrug, spillere, der er ikke noget. Og dem der ikke ved hvad det er kan man ikke tale med. Det er frit fald og udmattelse efter at skulle arbejde lidt for hårdt med hjemmet og samtidig vide det kun er toppen af isbjerget. Og så ingenting, bare vente.
Psykisk sygdom holder ikke somerferie, eller går på standby pga. ventetider. Der kan ske rigtigt meget negativt på 3-4 måneder. Inklusive håbet der døde, og apati.
Jeg har været en "dygtig pige", men hvad fik jeg ud af det? Er der nogen vej ud af det her helvede, der afgrænser mit liv på alle måder, socialt, energi, hjerne overskud. Og hvad med fremtiden, er der nogen fremtid for mig der rummer andet end det her, der har stået på sådan her i over 20 år. Men jeg er ikke 40 mere, og overgangsalderen har taget sit.
Måske mine forventninger for høje, til et system der har opgivet, folk arbejder dagligt, men det er så det. Jeg har et har af folk tilknyttet mig, men....
Det er er vel lige så dyrt at gøre det dårligt, som at gøre det godt, eller? Er det et samfund der bare lader som om det stadig fungerer, men er ved at kollapse. Der er intet overblik. Vil vi gå mod mere kynisme, hvem kan vi hjælpe, hvem vil vi hjælpe?
....det eneste jeg drømmer om er mere energi.
