Det er også derfor at at mit forsøg på socialtræning af mig selv da jeg ikke vidste jeg var Autist, kun delvis har båret frugt.
Udfordringen er jo at man kan have det forskelligt i løbet af en dag, en uge, måneder, år. At det ikke er statisk, at det afhænger af det indre og omgivelserne, det kræver super meget indsigt i sig selv at se det på forhånd, eller nå at reagere i situationen, så der opstår mindst muligt problemer.
Jeg kan sidde og analysere hvad der sker mens det sker, samtidigt med jeg er spærret inde i mig selv, uden at lige at kunne gøre så meget. Jeg må med den viden jeg har nu blive bedre til at finde metoder til at hive mig ud af det ting jeg ikke magter, enten ved strategier der gør at jeg kan fortsætte i en eller anden form, eller jeg helt forlader situationen. Socialt må jeg finde strategier der kan fjerne følelsen af at være fastlåst, det gælder så egentligt både for det sociale og mit indre liv.
Autisme er for den enkelte en variation af evner, uanset hvor på spektrummet, og posen med evner og det man har svært ved er ofte rystet grundigt. Det betyder at folk udefra ikke bare kan vide hvem og hvad man er uden et dybere kendskab. Man kan underkende den man kalder "lavtfungerende" og ikke se den "højt fungerende's" problematikker, og begge dele er ikke til nogens fordel.
Så spektrummet er ikke en skala, fra et til 10. Spektrummet kan være trukket i flere forskellige retninger, unikt for den enkelte.....med infantil Autisme er der jo anderledes hvis udviklingen er som en to årig, men stadig individuelt.
Så spektrummet er ikke en skala, fra et til 10. Spektrummet kan være trukket i flere forskellige retninger, unikt for den enkelte.....med infantil Autisme er der jo anderledes hvis udviklingen er som en to årig, men stadig individuelt.
Det personlige spektrum er en blanding, der udefra kan bedømmes som mere eller mindre velfungerende...normalt. Jeg føler mig jo ikke specielt smigret af at folk siger jeg ikke "virker sådan", for det øjeblik jeg gør det. risikere jeg at folk vil sige at jeg opføre mig dårligt/upassende, er doven, egoistisk osv. Og så står jeg bare tilbage med at være "et dårligt menneske", fedt nok, sandheden er jo at jeg bare ikke var så højtfungerende som de lige gik og troede.
Men de "normale har jo altid ret" for reelt set betyder normal, at det er dem der er flest af, ikke at de så ikke har anomali hver for sig, det er ikke muligt at lave en gruppe af "normale" mennesker, da alle har et eller andet "anderledes", det synes jeg er en rar humanistisk tanke, selvom den er biologisk betinget.
Alligevel er der en sær kulturel/sociologisk konsensus omkring det normale. For meget der stemples unormalt er pokkers socialt/biologisk normalt.
Sådan helt konkret synes jeg også at folks udtalelser om hvad jeg er og ikke er provokerende, for jeg har ikke kunne få en uddannelse, et job, kunne få et barn fordi jeg ikke ville kunne overkomme at passe det, jeg kan ikke holde et eget hjem.....hvor fucking velfungerende er det at ikke kunne magte så væsentlige ting, selvom folk insister på at jeg er "velfungerende" i deres øjne? Ja, jeg kan andre ting ......og under andre vilkår og tider og kulturer kunne jeg havde jeg kunne have virket anderledes og kunne have brugt nogen af de evner jeg faktisk også har. Og de ting evner og viden jeg har er ikke er værdsat eller brugbar har jeg forstået.
Der er folk i Autisme spektret der har job/aktiviteter, børn, har en partner, et fungerende hjem. Folk der også må have deres udfordringer, måske nogen af de samme som jeg, eller nogen andre. Der er også nogen med Autisme der umiddelbart "fungere dårligere", der måske lever mere harmoniske liv end jeg. Men som sagt mange af mine problemer er mere skabt af det liv jeg har levet og omgivelserne, ikke Autismen i sig selv, og min opvækst var vist ikke specielt normal.
Der er styrker og der er det der giver problemer og der er gode og dårlige dage, "har ikke alle det?", ja det har de, men i de fleste tilfælde absorbere de det bedre og uden "hændelser" der tager over....de "normale" skal nok ryste på hovedet når man bliver lidt for "Autistisk".
Er jeg negativ? Jeg synes det er længe siden jeg har oplevet og udlevet den positive side af Autisme, måske jeg i fremtiden finder roen til det. ....Jeg har en hjerne der er bygget anderledes og jeg lever i en verden hvor mange har en andet type hjernevindinger, så det er deres verden jeg lever i. Lige nu er jeg ret træt af det hele, jeg er parat men jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen.
