Nem id er ikke nem og opvasken fra Helvede

For at min blog ikke ender i at svæve på et meta plan, må jeg være lidt ærlig og socialrealistisk omkring min nuværende situation:

Jeg har forsøgt at få min stress ned, helt ned, men det er som om alt andet så går ekstra galt omkring mig, rod, gris og gammel opvask, 3 uger uden Hjemmevejleder har sat sine spor. Hjemmevejledere har jo også sommerferie, og det helt ekstra uheldige at hjemmehjælpen ringede på i torsdags meget tidligt morgen, da jeg lå og sov med ørepropper og mandag var jeg til møde og havde håbet på at hjemmehjælpen nåede at komme inden, men sådan gik det ikke. Det har været så uheldigt som det kunne og med til at situationer er værre end den plejer. Hjemmehjælpen kommer faste dage, men alt efter om det er den faste hjemmehjælp eller en afløser kan det varierer med tidspunkt og så kan det gå galt.
Så jeg er i den gamle skamfulde situation med ekspanderende rod og opvask og ting hvor de ikke bør være og jeg vaden henover ting på gulvet, en hjemme situation jeg ikke har være i, i meget lang tid og jeg havde håbet var et overstået kapitel.

Jeg havde sat mig for at dagens store vigtige opgave var, at endelig få udprintet min diagnose så min sagsbehandler kunne få den, så jeg kunne komme over i Handicap afdelingen. Men det filformat de har på sundhed.dk har været helt gak, filformatet er i en form man ikke lige kan åbne opdagede jeg jo, da min sagsbehandler heller ikke kunne åbne filen, derfor underskrev jeg en erklæring så de kunne få lusket min nye diagnose ud af Distriktpsykiatrien. Men ef en eller anden grund gik det heller ikke.

Så nu skulle jeg på den igen med sundhed.dk, og jeg skal altid tage mig alvorligt sammen inden jeg roder med nem id. Og jeg skal da nok love for at nem id ikke var nem i dag, jeg prøvede og prøvede, først på sundhed.dk, så borger.dk og da jeg havde bandet og svovlet og ventet og trykket, dukker så endelig nem id boksen op til passwordet, men der var jeg allerede helt oppe og ringe. Og så skulle jeg hitte diagnosen, og jeg åbnede flere tomme dokumenter, men fandt ud af at diagnosen havde forputtet sig længere nede, og så blev det printet -og tænk den printede faktisk.

Jeg havde på fornemmelsen at jeg ikke kunne nå at aflevere papirene på kontoret, og rigtigt nok de lukkede 15.00. Jeg kunne åbenbart ikke google hvornår de lukker, men de har vist også ændret navn til noget nyt og fikst, kunne jeg se på et opslag da jeg arriverede.....Nå men, så må jeg afleveret i morgen. Har de ikke en postkasse, joooo, men jeg ved ikke hvor mine konvolutter er.

På den ene side synes jeg at jeg får meget hjælp og alligevel går det rimeligt galt lidt for ofte...hvad kan jeg egentligt? Ikke det jeg gerne ville kunne og når jeg gør det, er det desværre også galt, fordi så er der for meget stress og så er der er en meget kontant afregning med at al energi er opbrugt, men hvad gør jeg så? 

Det er svært at være håbefuld, for havde jeg kunne klare at holde stilen jeg har kørt det sidste år og en lille smule til var det fint, men det er jo det jeg ikke kan. Jeg synes det er pinligt og sølle at jeg magter så lidt.

I forvejen synes jeg at jeg er kommet mindre ud af lejligheden end jeg plejer, og jeg har brug for bevægelsen og det at jeg er ude blandt andre.....Jeg håber at Autisme spekter diagnosen vil gøre at jeg får hjælp og rådgivning til at finde en bedre drejebog der er realistisk og så jeg ikke hele tiden ender i afmagt og et torpederet selvværd. Det er en meget vaklende livsstil på den anden måde, der bygger på et usikkert fundament af, at jeg prøver at "tage mig sammen" hvorefter jeg falder sammen, igen og igen.

Jeg er træt af det her, at balancere på kanten af mit personlige kaos. Det burde være til at overskue, men åbenbart er det det ikke, chrap! Jeg er ved at blive lidt utålmodig, og håber at der snart kommer en udredning og der kan lægges planer der forhåbentligt vil føre til en mere stabil hverdag der ikke kollapser ustandseligt.....men mon der er noget liv på den anden side af det her? ....Højtfungerende Autist?.... Muuuuhahaaaaa!....pis!