lørdag den 3. oktober 2015

ADHD oven i Hatten

Jeg var faktisk til Psykiater for et par år siden på grund af jeg mistænkte jeg havde ADHD, eller retter ADD, som med Autisme er ADHD og ADD mere usynlig hos piger/kvinder, så den overses af omgivelserne, selvom det giver problemer for den der har det.

Psykiateren afprøvede diverse medikamenter på mig, men de fik mig til at sidde og hænge, hvilket jo heller ikke er løsningen.

Lige udover at jeg ikke virker synligt urolig, så har jeg ellers de fleste af de problemer der er omkring ADHD. Der er opgaver jeg bare ikke kan komme igennem, fordi hjernen springer fra, eller jeg slet ikke kommer igang, jeg ved jeg skal igang, men intet sker, jeg påbegynder en opvask, og så kommer jeg på noget andet, ude i badeværelset, eller jeg bliver forstyrret af noget.

Det er meget upraktisk omkring hjemmet, og omkring at få kontaktet folk om ting, vigtige mobilopringninger, mails. Med ADHD er det altid de helt grundlæggende små daglige opgaver, der ikke bliver løst. Og jeg må nok erkende at jeg har brug for mere hands on hjælp i hjemmet, gode råd og skemaer gør det ikke.


Når opvasken er et af livets stor udfordringer...


Min flytning for et og et halvt år siden gav mig stress, bla. fordi jeg forsøgte at være en "god og dygtig pige", og prøve at få hjemmet til at fungere som mit primære mål. Men det var åbenbart en for stor, og for mig unaturlig opgave, der dag for dag tappede mig mentalt, og fasthold mig i stress.
Og det betyder der skal andre metoder til og anden hjælp. Så ved man det -Men kan jeg få den hjælp?. Og hvor meget skal der skæres ind til benet, med hensyn til type hjem og "indhold"?.

Tja, jeg formoder der ikke var påbegyndt medicinering i forhold til ADHD uden grund, og jeg har jo symptomerne, men det er godt nok lige lovligt meget oveni en Aspergers diagnose, det er til at blive helt rundtosset af.

På en måde er det også lidt som om ADHDen er med til at fucke Aspergeren ekstra op. Indlæringsvanskeligheder, forvirring.

Men på den anden side har jeg jo levet med en udiagnosticeret Aspergers og ADHD problematik hele livet, det er ikke noget nyt, det kan forværres når jeg stresser, og bliver sat i situationer jeg ikke kan magte, men der er viden om hvordan man får det bedste ud af det, og det vil jeg. Der er ting jeg ikke kan og direkte bør undgå, desværre er noget af det helt dagligdags ting, men der er også ting jeg kan, og jeg vil have mere af det, have lov til at bruge tiden på det gode og givende, givende for mig og for andre.
Hvis en opvask er en uoverkommelig skræmmende bjergbestigning, og det at skabe og tænke er som en frisk daglig inspirerende gåtur, så tror jeg at jeg for en gang skyld skal satse mere på det behagelige, og istedet for skyldfølelse, depression og afmagt, at få overskud, sindsro og glæde.




Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv