Hvad kan jeg tilbyde af gode ting i dag?

Jeg har blogget om alt det svære på det sidste. Det negative og vreden. Og "samfundet". 

Men hvad er det så der holder mig kørende dagligt i de seneste år, hvad giver mig glæde og hvad giver jeg til andre?

Jeg har en stor interesse for historie, kunst og kultur bla. Det betyder jeg læser om det, kigger billeder, graver efter viden dagligt. 

Jeg er med Admin på en Facebook gruppe om antik julepynt, det vil sige vi har flere grupper da de er opdelt efter emner, dem der er ikker til nisser, er ikke nødvendigvis interessede i nisser i deres fb feed ustandseligt, hvis de kun samler antik glaspynt. Men gruppen startede som med kun Antik juletræspynt. Mig og min med Admin har selv samlet i mange år, og har samlet erfaring og viden, og gør det i høj grad nærmest dagligt.
Vi holder øje med hvad der sker på området i udlandet, udvalget og priserne. For vi hjælper også gruppemedlemmerne med priser, og alder. Og målet er at det er et rigtig godt og sikkert sted for køb og salg. Og at det der er i antik gruppen er ægte og gammelt. Det sidste er ved at blive et stort problem på nettet, hvor nye samlere kan komme galt afsted meget let. Grupperne er meget yderst aktive fra efterår til og med januar. Men der er altid aktivitet. Så Admin arbejdet er ikke en loppetjans. 

På Facebook er jeg medlem af gruppen "Fund og fortid" der er et amatør arkæologisk magasin. De har en meget aktiv og levende FB gruppe, hvor jeg meget ofte poster arkæologiske nyheder, og hvad jeg finder på min vej af spændende historisk. Samtidigt inspirere opslagene i gruppen mig til at søge videre på emner, og hvis jeg finder noget at tilføje lægger jeg det i kommentarsporet.

Jeg bruger pinterest til at samle billeder om flere emner, ja selvfølgeligt jul og julepynt. Men også middelalder dragter. Og jeg prøver bedst muligt at skrive hvad det er, kildeangivelse. Og det meste jeg har, er ikke bare repins af andres pins, men noget jeg selv finder. Et større udvalg, af sjældne billeder. 

Det er ikke overvældende, men det er hvad jeg magter lige nu, og i det mindste lære jeg mere dag for dag, og jeg arbejder med formidling af viden. Og det giver en vis sikkerhed omkring paratviden og det at søge viden. Og det kunne være et fundament for større projekter uden for nettet, men også på nettet. 

Motivation og klare realistiske mål.

Jeg har svært ved at finde motivationen hvis jeg ikke kan se målet. At det jeg skal arbejde mig hen i mod, har nogen større forhindringer der ikke er op til mig. Jeg vil automatisk tænke, hvis den her forhindring ikke bliver løst, er det værd at overhovedet bruge energien, for at skulle nå forhindringen, og så stoppe?

Jeg har lavet mange start/stop projekter i mit liv. Og det er ikke gratis på energikontoen. Det er heller ikke gratis ikke at gøre noget, det tager også meget energi fra mig. Og i sidste ende er der ikke et stort nok plus, i forhold til de dødsdømte projekter. 

Realisme, støtte, planlægning, tryghed, klarhed, timeline. Uden det er jeg bare ude i det sædvanlige, et spirende håb, og så en grim længere nedtur. 

Nu kan jeg grine af min naivitet over starten på Elevanse, de håb det tændte og at jeg hoppede på det. Det siger noget om menneskets styrke og gå på mod, at man hopper på den, igen og igen.

Men ADHD medicinen var ikke fulgt af noget terapi, eller ekstra praktisk støtte, det var bare mig på egen hånd i min bolig, der prøvede at gøre en masse på en gang og samtidigt tage det ind psykisk. 

Havde det været i forbindelse med et oprydningforløb var jeg nået længere, inden det brændte ud, det kunne nok også have været fastholdende mig, da jeg brændte ud. At der stadig skete bare noget. 

Men Elevansen havde også sat nogen tanker fri omkring, at noget ikke gik længere omkring min bolig, og at jeg kæmpede med noget, der hvis det ikke blev løst så var hele mit oprydningsforsøg uden mål.
-Ja, jeg sagde, uanset om jeg bliver eller flytter skal der jo gøres noget. Og det er rigtigt, men der lå ingen kræfter i den tanke. For der er alt for mange skridt og delmål. Og jeg har ingen ide om det med flytning og hvortil. Det er alt for komplekst, alt for uvist.

Jeg håber at boligrådgiveren kan et eller andet, at jeg kan få mere info, at der er lidt mere overblik. Men jeg tror det bliver rigtigt svært, det er svært at flytte også for folk uden ADHD og Autisme. Svært at finde en ok billig god bolig. Udover det er det det med realismen i at jeg bor uden støtte, at det bare ikke kan fungere. Det er en drøm at det gjorde, men vist ikke rigtig virkeligheden. Det er måske intet under jeg er gået helt kold, det er godt nok mange ting der skal løses. Og der er gået lang meget tid med ikke at kunne få det løst. Min boligsituation. 

Nogen gange bliver jeg motivere af vrede, at nu må der gøres noget. Andre gange er det fordi jeg reelt fysisk og psykisk har overskud til at gøre noget i hjemmet. Men jeg står med at der både skal gøres noget praktisk i hjemmet, og der skal ses på andre løsninger omkring en anden bolig, og det er rigtigt meget samtidigt. 

Processen er også realisme, min egen. Men den er op imod de knappe ressourcer der er til ADHD/Autisme, og hvor er jeg i køen, hvis jeg overhovedet er i den. På den anden side er det også nået så langt ud at noget bare må ske, og at det ikke er så usynligt for kommunen og Psykiatrien mere. 

Som et menneske på Autisme spektret har jeg evner og styrker, men der er ting jeg næsten ikke kan udfører, der ender med at være det der definere mig og mit liv. Min egen negative selvforståelse, og samfundets manglende forståelse i en toxic blanding.

Jeg kæmper for de rester der er tilbage af mig, for at kunne bruge dem, dele dem med andre og i endnu højere grad end jeg gør det i dag. Men for at nå dertil er det: Realisme, støtte, planlægning, tryghed, klarhed, timeline, med nogen som tovholder på det.