tirsdag den 15. september 2015

Neuro typiske "føle Damer"

Neuro typiske "føle Damer" -jeg kan dem ikke rigtigt, de er et helt andet sted end jeg, og de bliver let fornærmede, det må være alt føleriet og ikke mindst den nero typiske trang til hakkeorden og ros. Føle damerne vil altid have ros og opbakning af de andre tøser i gruppen det er meget vigtigt, det er som Hestemøg på Blomsterbedet. Det er også vigtigere med hirakiet, end om det man er enig om er rigtigt, for det er jo ikke det det handler om.

Den form for hovedet under armen synes jeg er en pine. Men er muligvis praktisk i nogen sammenhæng, eller har været det gennem evolutionen...måske vi skulle kunne udvikle os lidt længere? For er det ikke også grunden til at kvinder ikke støtter andre kvinder når vi når til at have fået lidt magt?

Hvad der foregår i en gruppe af uber nero typiske kvinder bliver aldrig mig, enten keder jeg mig til døde eller/og bliver opfattet som mærkelig. Man siger jo Autisme er meget maskulin, og det at jeg fysisk er en kvinde hjælper mig ikke, tvært i mod.

Jeg har flest mandlige venner, så er det folk siger: "Når ja, så får du jo også opmærksomhed og de siger ikke sandheden", hm tja, men jeg vælger jo bare dem jeg snakker bedst med og jeg er ikke ude efter at gøre indtryk, det er muligt det hænder, men det er ikke noget jeg går efter.

Der er mænd der siger mænd ikke kan være venner med kvinder, de mener åbenbart det seksuelle altid trumfer.....for mig giver det ingen mening, bare at nogen mænd og kvinder må have haft nogen erfaringer og begrænsninger, jeg synes det må være meget trist ikke at kunne være venner med det modsatte køn.
Jeg påstår ikke at det heller er helt nemt, men det er det heller ikke med veninder, det er bare noget andet der går galt.

Jeg kan godt lide at samvær handler om noget, at der er indhold i samtalen. Jeg kan godt smalltalke, men smalltalken kan bliver for small, så jeg bare sidder heeeelt stille og føler mig afskåret fra at deltage og mine egne tanker tager på langfart.

Neuro typiske føle damer kan også være direkte farlige for mig, jeg har haft nogen meget kedelige kontroverser, der ikke var til at løse. Med mænd er det oftere "det ´der var noget lort, men vi må videre", det passer mig bedre.




Jeg har ofte undret mig over alle de rænker og spil, folk har haft kørende, ofte har jeg først opdaget det når andre har fortalt om det, og det er jo som at lytte til eksotiske eventyr......Så har jeg sikkert lagt mærke til noget de ikke har set, men åbenbart har jeg ikke set og  hørt det rigtige som en neuro typisk ville opfatte det.
Det at nogen har mere ret fordi de er mere duskbare, har mere magt, synes jeg er irrelevant, må den bedste og klogeste mening vinde uanset hvem den kom fra.

Autist naivitet? Jo ja, jeg ser ikke mig selv som naiv, grundholdningen er jeg tror det bedste....og af og til frygter det værste, men det er først når jeg ved bedre.

Jeg ved at det er svært at gå efter det der ligner sandheden mest og den løsning der synes bedst, uden at skele til hvem der siger hvad i hierarkiet, at jeg både ser mig selv som ligeværdig med alle og samtidig som den mindst værdifulde....hvilket dog ikke får mig til at klappe i.
Det er jo typisk Autistisk ikke at vide hvornår man klapper i, på den anden side har jeg nu klaret mig, et eller andet sted er der altid nogen der husker at det man sagde var bygget på fornuft og omsorg for fælleskabet.
Jeg kan så tænke at alle de gange vi vælger ringere løsninger af hierarkiske grunde, på grund af vi vil gøre et godt indtryk på nogen, så taber vi også noget, vi fik det næstbedste, og måske uden at vi fik belønningen for at smiske.....Ja, det er bare hvad jeg tænker og et eller andet sted kommer jeg nok ikke til at tie, hvis jeg mener der er god grund til at tale, jeg har trods alt erfaringen og jeg har klaret det, og det er heller ikke på den konto jeg er kommet i unåde gennem årene, men andre neuro typiske småting, der desværre kan være meget fatale ikke at fatte som Autist. -Og nej "de" havde ikke ret og det var ikke ok, og jeg var ikke helt gal på den.
Jeg håber så min erfaring gør jeg ser det i tide, eller min erfaring gør jeg kan absorbere den type angreb mere elegant og roligt.

Med modsat mig kan den neuro typiske Damer  mærke efter, de kan udtrykke hvad de føler, de kan læse andre, lige så let som ingenting, jeg kan kun prøve at lære at forstå intellektuelt, ikke som en automatisk følelsesmæssig reaktion...hmmmmm!...


Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv