torsdag den 17. september 2015

Nu er jeg officielt handicappet

Jeg fik i går brev om at jeg nu høre under Handicapafdelingen hos Københavns kommune. Jeg er så med et "usynligt handicap", ovenikøbet et af de hvor der foregår oppe i "kuplen", den form for handicap vi mennesker åbenbart har sværest ved at forholde os til, ikke at folk nødvendigvis er vilde med at side ved siden af en fysisk handicappet har jeg hørt, men med os hvor det er hjerne er det/vi åbenbart også grænseoverskridende for de "normale"......"Vi troede hun var normal!....nu ved vi bedre....".


Selvom hjernen har et handicap, kan den nu godt flyve lidt.

Jeg ved ikke om overflytningen til handicapafdelingen er en fordel for mig, men det vil jo vise sig, om ikke andet er det afgjort jeg er der, hvis jeg skulle søge om noget såsom hjælpemidler.

Til gengæld er der intet nyt om hjemmehjælp, i forhold til at hjemmet er gået i udu i 3-4 måneder pga stress.
Jeg har Hjemmevejleder, men vi har haft travlt med meget andet, sådan går det når selv de mindste ting bliver svære at overkomme.

Men diverse henvendelser blev sendt afsted og jeg fik en ny diagnose, og meget andet, selv også ret små ting kræver at der bliver talt om det og det bliver sat i sving, det har holdt hårdt, jeg har ikke haft en god sommer.....Så nu trænger hjemmet, meget!

En grund til det med at flytte over i handicap afdelingen handler om, om jeg kunne få et forløb hvor jeg kunne få noget konkret at vide om at skabe struktur i hverdagen. Det vil så vise sig hvordan det ser ud med det i Københavns kommune.

PS. Selvom min hjerne nu er officielt handicappet, så er der nu nogen punkter hvor den funker ret godt, og andre punkter hvor den er på vej til at fungere bedre, ikke neuro typisk, men for håbentlig typisk for mig på den gode måde.







Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv