mandag den 21. september 2015

Det ensformige liv, jeg vil uuud!

Specielt når man ikke er på toppen kan ens cirkler blive meget små, både med hensyn til det sociale samvær og også det med at komme rundt i geografien og se noget andet.
Man synes det er besværligt, dyrt, eller man vil ikke gøre det alene, og jeg har tænkt verden ligger derude du kan bare tage afsted og kigge. Men jeg har ikke gjort det i lang tid.

Når man mangler overskud, har stress, hvis man synes at offentlig transport bare er for meget kaos, så er der gode grunde til ikke at kunne overskue at tage på tur.

For tiden finder jeg offentlig transport skrækkelig, og nå jeg af og til prøver kan jeg mærke at jeg kommer helt op i det røde felt. Det er også med til at jeg næsten udelukkende færdes i gå afstand, og der på den måde er der arrangementer jeg ikke kommer til og steder jeg ikke får set.

Det er en del af min Asperger/Autisme at jeg får for mange syns og lyd indtryk, der gør jeg ikke kan cykle eller selv køre bil, det kan være svært nok med mange mennesker, da jeg nærmest fungerer som en radiobil på speed, når jeg er ude.

Det kan godt være jeg har været stresset og mindre social i over et år, ikke har magtet større sammenkomster så godt, men jeg havde nok kunne magte andet, mindre sammenkomster og noget der gjorde det letter for mig at opleve ting, uden at skulle anstrenge mig selv psykisk. Hvor jeg kunne opleve noget med ro på.

At måtte sige nej til meget, har jo ikke just styrket mit selvværd eller selvtillid, jeg har siddet fast i en trummerum.

Men det er også en del af det at ikke have et netværk der kan fungere på det plan, jeg har haft brug for. For jeg er ikke sikker på penge ville løse det, det er jo ikke fordi jeg bryder mig om at køre i Taxa fx. men det kan være en løsning når jeg absolut ikke orker mig et sted hen på gåben, men det er jo altid kort ture.

Og jeg savner naturen, jeg savner at se noget andet, når andre drømmer om fjerne steder, så behøver jeg bare at tænke på at jeg godt ville lidt udenfor København og se nogen ting.

"Derude" men ikke udenfor Københavnstrup.


Men jeg synes ikke om at skulle føle afhængig af andre, jeg har svært ved at finde ud af om det er en overdreven følelse jeg har, det at man har brug for andre og de i grunden måske synes de strækker sig meget langt for en. Hvornår er man værd at andre gør noget for en, der er sådan rimeligt også på ens egne præmisser?

"Driving Miss Daisy".......

Jeg må finde på noget, cirkler der bliver mindre er ikke godt, og ture jeg har kunne klare virker i dag uoverstigelige, som en togtur til Odense, der tidligere bare var nemt nok. Som folk der invitere mig til udlandet og jeg bare må sige: "Det kan jeg bare ikke nu, men jeg ville gerne".

Hvordan bliver cirklerne større igen? ja tidligere fordi jeg har kæmpet for det, men hvorfor skal der altid der skal kæmpes for alting så adrenalinet sprutter, hvorfor er der aldrig noget der bare kommer lidt lettere, med lidt hjælp og støtte? Fordi sådan er det når man har svært ved noget, sådan er det når man har haft depression og har Autisme/Aspergers?

Men jeg må/skal finde en løsning, eller nogen løsninger, jeg vil godt ud og se natur og kultur, og ikke hæmmes af at jeg har for lidt energi til at gøre det på måder der gør mig træt på forhånd, hvor jeg ikke kan overskue hvordan, så jeg bare opgiver.

På den måde passere livet forbi og jeg kan føle jeg er stækket, selv i forhold til noget der måske kunne være realistisk opnåeligt.


Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv