Hvad er det så jeg går og laver?:
At jeg ofte svare seriøst på folks pis, selvom jeg faktisk godt ved det er noget pis.
At jeg kan sige noget så folk tror det er ironisk, men jeg faktisk mener det.
At jeg har svært hvad at sige hej/goddag specielt når jeg har mødt folk før. Jeg hopper direkte ind i en dialog, jeg kan heller ikke finde ud af farveller.
Nogen gange siger jeg bare bla. bla. ting for at fylde ud. Jeg har min egen bull shit generator.
Jeg tager livet alvorligt, jeg er faktisk ret passioneret omkring livet. Bare ærgerligt at jeg ikke orker det jeg gerne ville.
Jeg kan være rimeligt morsom/underholdende, men den ligger lidt i de for mange detaljer jeg tilfører, og spring i kontekst.
Jeg kan absolut have en rap replik, hooost!
Jeg kan være svær at aflæse. Jeg har ikke altid det rigtige ansigtsudtryk på.
Nogen siger, jeg kan være ret kontant....
Nogen synes at jeg lytter og spørger for lidt....det er som regel med folk jeg ikke kender godt, eller der ikke interessere mig...eller i situationer hvor jeg har andet jeg er mere interesseret i.
Jeg foretrækker der er et formål med ting.
Jeg er ikke så fiks når det gælder "gå i byen" signaler.
Jeg er ikke ret vild med at folk er for fysiske, men skelner ikke specielt mellem passende/upassende...hmmmm.
Når folk rører ved mig kan jeg fornemme hvordan jeg har det, men da jeg sandsynligvis ikke har det fysisk godt, er det ikke ubetinget fedt.
Jeg bliver meget let distraheret, hele tiden, hjemme og ude, på en måde er mit liv en stor distraktion.
Jeg har det svært med lyde.
Jeg har det svært med stærkt lys.
Jeg ser ikke på andre på gaden, udover at konstater de er der.
Jeg har lettere ved at se folk i øjnene på en naturlig måde nu.
"Feminin" er noget jeg har i mit klædeskab. Indeni er jeg bare et menneske.
Mit hjem er der hvor jeg opbevare ting og sager, og forhåbentligt kan finde en stol og sengen.
Folk bliver ofte blivet hægtet af når jeg taler.
Jeg virker ofte enten helt on eller helt off, ikke midt i mellem.
At jeg ikke har et problem med at nuppe den første bid kage, eller hvad der nu er.
"Foretager du dig nogensinde noget normalt" (sagt om mit sociale liv)...."Næææ, helst ikke alt for meget hvis jeg kunne vælge" fordi jeg plejer at underholde med de ting, der kan virke lidt ekstreme på nogen, jeg er ikke så vild med main stream, og almindelige fester eller koncerter, og når der sker noget skal der være knald på lampen.
At være dannet og opføre sig pænt, kan blive for kedeligt og klaustrofobisk, hvorfor passe ind, hvis man kan være lidt upassende af og til?
Jeg mangler ikke interesser, jeg har svært ved at forstå at mange ikke rigtigt har interesser.
Nogen gange forsøger folk at opdrage på mig, efter min diagnose vil jeg fortælle dem hvad jeg mener...Folk er ikke min Far eller Mor og jeg er voksen, helt voksen. Jeg er lidt underlig på nogen punkter, men lev med det, jeg må jo også leve med andres måde at være på, uden jeg har retten til at rette eller dømme.
Jeg lever i en verden der er indrettet til nogen der ikke er mig. Jeg bruger den "forkerte hånd", er ordblind, B menneske og lettere Autistisk og det skal jeg jonglere med hele tiden uden at falde for meget igennem.
Jeg har i hovedparten af mit liv altid gået udfra, at andre var mere rigtige end jeg.
Jeg har tidligere troet at andre mennesker meninger om mig, var absolutte sandheder.
..........En dag bliver jeg afklaret med at være i et fremmet territorie, at jeg er "en anden slags" her, at trække på skulderen og bare konstater at der er flere måder at gøre ting på, jeg er et fornuftigt og velvilligt menneske, det må være godt nok. Jeg kommer aldrig til at kunne se mig selv gennem andres øjne, eller komme til at opleve andre fra et andet perspektiv end det min egen hjerne kan levere, men der ligger også en vigtigt viden i at forstå, hvad man ikke forstår, at der er et andet liv, mange liv -og meget mere.
