Den der er meget akavet kan let genkendes af andre som anderledes og så er det om andre tager afstand eller vælger at være positive og se personens bestræbelser som noget de vil støtte og acceptere.
Men når de kommunikative evner hos en person, der umiddelbart synes at fungerer, begynder gråzonen, eller rettere sagt kunne det hellere ses som et spekter af farver, hvoraf nogen af dem er mere lysende end andre og andre står mere svagt aftegnet. Her er basale råd ikke længere nok når man træder ud i verden, det er kompliceret, men det skal trænes....hvis det er det man gerne vil.
Når mange Autister/Aspergers ikke kan lide at folk begynder at kramme og røre ved en, eller direkte øjenkontakt, er det samme måske også tilfældet i forhold til sproglig berøring, at retoriske direkte personlige spørgsmål føles lige som en berøring. Og da der ligge en manglende sondring mellem passende/upassende vil berøring/tiltale heller ikke nødvendigvis ende i den kategori som den ville hos en neuro typisk person.
Selv har jeg en meget privat indre verden som jeg vogter, ikke at jeg selv altid oplever det sådan, men det gør de mennesker der gerne vil komme mig nærmere. For nogen ting mangler jeg ord omkring andre ting er det nærmest en hemmelig skat der skal vogtes til tiden er inde. Noget andet er at jeg lever et liv der er opdelt på nogen punkter, sådan at tingene ikke flyder ud i hinanden, men holdes hver for sig. Og på nogen måder er jeg som en bedrager der er godt til at holde på sine identiteter, bortset fra at jeg ikke gør det for at snyde nogen.
Jeg har tilegnet mig en højere grad af refleksion og måder at udtrykke følelser end jeg havde da jeg var yngre. Jamen, så skulle det hele da blive nemmere? -Nææææh egentligt ikke, der kommer bare andre ting på bordet, andre problemstillinger omkring kommunikation, det er nærmest som at komme fra asken i ilden. hvilket er logisk nok, den tilbagetrukne Autist lever jo mere privat, og med en anden selvforståelse og også andre behov og forventninger til kommunikation og det sociale. Den øgede bevidsthed gør jo at der hele tiden er en lampe der blinker om, at der er noget man muligvis ikke har forstået rigtigt.
Jeg har selv kørt mit "ud af sneglehuset projekt" siden jeg var 31, det er så en 20 års tid nu.
Jo, jeg taler og jeg får også hægtet folk af på grund af den vej mine tanker tager, og de mellemregninger jeg finder så logiske at jeg glemmer at redegøre for dem. Og at jeg har det med detaljer. Detaljer er jo vigtige synes jeg, det har jeg så opdaget at mange er så ikke helt så oppe på detaljer som jeg, men detaljer gør mig lidt happy.
Ja, jeg er en anden slags Autist end en med infantil Autisme, jeg er også anderledes end en anden der er mere det samme sted på spektret end jeg, for på spektret er der alle farver alle lysstyrker, mætning af farver, på samme måde som når men ser en gensekvens aftryk.
Nogen af os kan arbejde, nogen kan passe et hjem, andre ikke, nogen har en matematisk hjerne, nogen er kreative, nogen vil gerne være sociale andre er helst fri. For at komplicere sagerne er det jo heller ikke sådan at Autister nødvendigvis forstår andre Autister, vi er jo ikke en slags stamme folk, der mulighvis har noget fælles, som vi også har noget fælles med alle mulige andre.
Den "velfungerende Autist", også har reelle udfordringer, ja de kan minde/lyde som de neuro typisk'eskes udfordringer, men de foregår altså med et andet styresystem der funker anderledes og hvad der for den neuro typiske er noget der sker automatisk, er ikke automatisk for en med Autisme uanset hvor på spektret, men noget der kræve tid og energi.
Set som helhed er jeg ikke så velfungerende enda, og en mere tilbundsgående udredning og en plan for det praktiske omkring mit hjem er vigtigt, specielt også nu hvor jeg har opdaget at man som voksen også kan regresse're, hvilket har været en skræmmende oplevelse, men også vejen til en forståelse.
Vi er mennesker, og vi er forskellige og det er ok, men det betyder også at nogen må leve med at de ikke kan se ind i det Autistiske sind.....eller andre mennesker med en anden psykisk opsætning, nogen mysterier skal der være....jeg kan faktisk godt lide mysterier.
