onsdag den 20. juli 2016

Pokemon no go

Pokemon go skulle være så godt for Autister, man kommer rundt og der er motivation.....og til sidst fik en ven mig til at hoppe på dillen.

Så jeg prøvede at downloade app´en, men det gik ikke så nemt, mobilen blev brandvarm, og det eneste jeg kunne se var appens sort/hvide startbillede. Jeg genstartede mobilen, og det hjalp ikke, så slettede jeg appen for at installere den  igen, og så tjekkede jeg indstillinger på mobilen, om der var noget der der skulle justeres. Afsluttede aftenen med at slette appen, og trampede i seng.

Næste dag prøvede jeg at installere igen, men det ville ikke med Safari, så downloadede jeg Crome, så gik det liiidt bedre.

Hver gang jeg skulle skrive nogen oplysninger eller vælge noget gik det i stå.  Så det var næsten umuligt at oprette en brugerprofil.

......Jeg fik dog fanget en Pokemon ude på svalegangen, det var så det.

Efter den oplevelse ville jeg prøve igen udenfor, men nej, kunne ikke ligge på, og da jeg var ved at fange noget gik det hele i ged, piiiiss!

Så skulle jeg undgå at eksplodere, var det at at slette appen, jeg gider sku ikke en nedsmeltning på den konto.





Sandsynligvis er noget af det overbelastning på serveren...eller min mobil der ikke er "stærk" nok.

På gaden kunne jeg så se folk med næsen i mobilen der spillede pokemon go. Men jeg må indrømme at jeg bliver rigeligt stresset på gaden som det er, og mine øjne må hele tiden scanne alting foran mig, jeg kan ikke sådan nerotypisk bare tøffe af, uden at orientere mig, og hvis jeg så også skulle forholde mig til et spil samtidigt, næææ nej.

For mig giver det heller ikke en reel mening, hvad skal det være godt for, og så er jeg jo bare ikke den type. Nogen er til spil andre ikke, og jeg har aldrig gidet at spille. Jeg kan godt lide at jagte noget, men det bliver så ikke via en app.

Tanker om at at blive diagnosticeret med Autisme i en meget voksen alder

Mit billede
Min blog handler om mine refleksioner efter at blive diagnosticeret med Autisme spektrum i en meget voksne alder. Jeg skriver bloggen for at selv holde styr på forløbet fra den første tid efter diagnosen til forhåbentlig mere afklaring. Jeg skriver også bloggen fordi mange i dag bliver sendiagnosticeret med ASF, uden der er så meget hjælp at hente lige i den situation. Men hjælp udefra eller ej, jeg tror der er nogen tanker man selv skal i gennem og information man selv må søge. Jeg hedder Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen, jeg er foredragsholder, BID brugerlærer, performancekunstner....og førtidspensionist. Og jeg står selv for alle billeder og fotos på min blog. Og jeg håber og arbejder på at få et liv hvor de praktiske trivielle ting, det sociale og det spændende og kunsten, kan komme til at fungere sammen til et godt liv med mening. Du kan også følge mine blogs i Facebook gruppe: Autisme og mig bloggen

Blog-arkiv